Det var blevet d. 4. marts, og det betød generalforsamling med efterfølgende påskebrygsmagning i SVØ.
Da alle var blevet mætte efter en fin middag, tak til Conni og hele familien, kunne vi komme i gang med aftenens store opgave, nemlig bedømmelse af de udvalgte påskebryg og kåring af årets bedste.
Der var udvalgt 11 forskellige påskebryg, og de 30 SVØ-medlemmer gik til opgaven med sædvanlig om- og ildhu. Der blev smagt og snakket lystigt ved bordene – en får prædikatet meget mørk og en anden lidt for bitter. Hvor blev skummet af? Smag lige på den her – det er noget af en rigtig påskebryg!
Smagsprøverne fik point efter den velkendte skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder ”langt fra min smag” og 5 betyder ”fuldstændig efter min smag”.
Hen på aftenen blev stemmesedlerne samlet og pointene talt sammen.
I klassen under 6% var det en nyhed i SVØ sammenhæng, nemlig den fynske Mors Påske Stout fra Refsvindinge Bryggeri, der vandt retten til at kalde sig Årets Påskebryg.
I klassen over 6% sikrede Påske Bocken fra Viborg Bryghus sig endnu et år med titlen Årets Påskebryg.
Tak til bryggerierne for smagsprøverne og tak til medlemmerne for ihærdig og kompetent indsats.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Resultater for klassen under 6%
Nr. 1, 96 point, Mors Påske Stout, Refsvindinge Bryggeri, serv. nr. 2
Nr. 2, 93 point, Paska Bryggj, Föroya Bjór, serveret som nr. 3
Nr. 3, 93 point, Påskebryg, Bryggeriet Herning, serv. nr. 1
Nr. 4, 88 point, Økologisk Påskeæg, Thisted Bryghus, serv. nr. 5
Nr. 5, 76 point, Forårstegn, Geddal Gårdbryggeri, serv. nr. 4
Resultater for klassen over 6%
Nr. 1, 120 point, Påske Bocken, Viborg Bryghus, serv. nr. 10
Nr. 2, 106 point, Påske Beer, Hancock Bryggerierne, serv. nr. 7
Nr. 3, 103 point, Påske Bryg, Hancock Bryggerierne, serv. nr. 11
Nr. 4, 86 point, Påske, Mylius-Erichsen Bryghus, serv. nr. 6
Nr. 5, 83 point, Mørk Påske Bryg, Refsvindinge Bryggeri, serv. nr. 9
Nr. 6, 65 point, Påske Ale, Thisted Bryghus, serv. nr. 8