Fredag den 31. marts 2017 afholdt SVØ generalforsamling med efterfølgende påskebrygsmagning.
Det foregik i Hjerm Forsamlingshus, Engvej, Hjerm. Vi star-tede med en fantastisk middag, så stor tak til Conni og køk-kenteamet. Herefter var der generalforsamling med følgen-de dagsorden:
1. Valg af dirigent
Svend Balsby blev foreslået og valgt.
2. Beretning
Da vi mødtes til generalforsamlingen sidste år, var vi 26. Denne gang er vi oppe på 38. Det er dejligt med fremgang.
Den 28. maj 2016 fejrede vi SVØ’s 25 års jubilæum. Det var en forrygende aften. Jess Pilgaard fortalte om SVØ’s tilblivelse, tak for det Jess. Vi havde des-uden besøg af Torben Mathews fra Kolding og af René som brygger på Viborg Bryghus. De havde begge to spændende smagsprøver med, og de for-talte spændende historier om øl.
Den 2. september gik turen til Hancock Bryggerierne i Skive. Vi var 26 med bussen og enkelte andre fandt selv vej til bryggeriet. Verner, som gav os en interessant rundvisning på bryggeriet, havde sin helt egen opskrift på en god Hancock, nemlig 2 dele mørk gambrinus og 1 del dark lager, og den blan-ding delte han gavmildt ud af.
Sidste aktivitet for SVØ i 2016 blev julebrygsmag-ningen d. 4. november, med 35 deltagere.
Formanden sluttede sin beretning med en tak til medlemmer, resten af bestyrelsen og sponsorerne for god opbakning i 2016.
Der blev efterlyst noget at spise, når vi tager på bryggeribesøg. Der blev spurgt til program for 2017. Bestyrelsen offentliggør programmet, når det ligger fast, hvad vi skal lave og hvornår.
Beretningen blev godkendt.
3. Fremlæggelse af regnskab
Kassereren fremlagde regnskabet, som viste et overskud på 4.989,25 kr., hvorefter SVØ’s formue er på 40.166,60 kr.
Der blev spurgt om hvorfor aktier er medregnet til købspris og ikke aktuel kurs.
Det blev oplyst, at aktierne medregnes til købspris, da der ikke findes en aktuel dagskurs på dem.
Udgiften til hjemmesiden på godt 1.500 kr. synes høj i forhold til udbyttet, og hjemmesiden gav anled-ning til nogen diskussion. Se også under eventuelt.
Regnskabet blev godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket vil sige 200 kr. Dette blev vedtaget.
5. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
6. Valg af bestyrelse og suppleanter
Steffen Jensen, Jens Martin Andersen, Bjarne B. Kristensen og Allan Pedersen var på valg til besty-relsen. Allan Pedersen ønskede ikke at modtage genvalg. De 3 øvrige blev foreslået. Desuden blev Knud Erik Nielsen foreslået. Disse 4 blev valgt.
Svend Balsby og Knud Erik Nielsen var på valg som suppleanter. Svend Balsby blev genvalgt og Bjørn ? blev valgt.
7. Valg af revisor (Jens Chr. Mortensen er på valg)
Jens Chr. Mortensen blev genvalgt.
8. Eventuelt
Hjemmesiden blev drøftet, Gennemgående er hold-ningen, at den er kedelig. Bestyrelsen vil sammen med webmaster tage initiativ til at få den gjort mere spændende. Der var tilbud om hjælp fra flere sider.
Der var gode ideér fra flere sider til aktiviteter i SVØ, blandt andet har vi 5 forskellige øl fra det færøske bryggeri Okkara. De kommer på programmet til en smagning senere på året.
Bestyrelsen blev opfordret til at huske det vestjyske, når der sættes øl på programmet til jul og påske.
Da der ikke var flere som ønskede ordet, takkede di-rigenten for god ro og orden og erklærede general-forsamlingen for slut. Så kunne vi gå i gang med af-tenens næste punkt – påskebrygsmagning.
Under en pause i påskebrygsmagningen blev der trukket lod om en adgangsbillet til generalforsamlin-gen i Viborg Bryghus d. 27. april. Den heldige vinder blev: Jess Pilgaard, tillykke og god fornøjelse.